USA's nye kostråd skiller sig ud

Af Stig Ladefoged

Først var jeg positiv, så fik jeg en mavepuster

Cirka samme tid sidste år, sad jeg og læste det nye evidensgrundlag for de kommende amerikanske kostråd. Det var med stor fryd, kan jeg sige. Rapporten indeholdt mere end 400 sider med en grundig gennemgang af, hvordan de kommende amerikanske kostråd burde udforme sig. Den blev udformet af en større gruppe uvildige forskere, som arbejdede med evidensgrundlaget ganske frivilligt (1). Der var flere elementer i rapporten, som var yderst positive. Blandt de nævneværdige var et nyt syn på mættet fedt og proteinrige fødevarer. 

Der blev endelig fundet konsensus for, at proteinkategorien skulle omformuleres således at bønner, linser, ærter, soja, nødder og frø bør prioriteres først, dernæst fisk og skalddyr, mens øvrige kødtyper, mejeriprodukter og æg blev nævnt i tredjerække. En klar opprioritering af plantebaserede fødevarer, der bidrager med protein og fisk. Dette er lige i tråd med den forskning jeg også selv har gennemtrevlet tidligere (2, 3, 4). 

Og ligeså i tråd med den generelle vurdering af mættet fedt, var der nu et fokus på de specifikke fødevarer og deres erstatning. Som taget ud af mit tidligere blogindlæg (5). De holdt fast i, at mættet fedt bør begrænses til under 10 procent af dagens kalorier. Så langt så godt. Det nye var, at de noterede sig, at fordelene for sundhedsmarkører (fx LDL-kolesterol og blodtryk) og risikoen for hjertekarsygdomme ses, når man erstatter visse fødevarer med mere mættet fedt med andre fødevarer. Fordelene for hjertekredsløbet kommer ikke nødvendigvis ved at spise mindre mættet fedt generelt, men nærmere ved at erstatte kilder til mættet fedt som fx rødt kød, forarbejdet kød, smør og fedtrige mejeriprodukter med plantebaserede proteiner, nødder, fuldkorn, grøntsager og umættede planteolier. Modsat ses der ikke nævneværdige fordele ved fx at erstatte rødt kød med æg (eller andre animalske kilder), selv hvis indtaget af mættet fedt var lavere. Forskerne skriver klokkeklart, at erstatningen af animalske fødevarer (ofte rige på mættet fedt) med de plantebaserede fødevarer bidrager med lavere indtag af mættet fedt og samtidig øger indtaget af flere andre fordelagtige næringsstoffer som kostfibre og antioxidanter (6). Jeg kunne ikke være mere enig i disse betragtninger. Som altid handler sundhedsfremmende kost om en balance. Mættet fedt fra kød, smør og fedtrige mejeriprodukter er ikke farligt, men disse fødevarer spises ofte i langt større mængder end fx bælgfrugter, nødder og fuldkorn. Potentialet og fordelene ved erstatningen fra studierne, ses i at begrænse indtaget af de animalske fødevarer rige på mættet fedt til fordel for fx bælgfrugter, nødder og fuldkorn. 

Min begejstring over, at amerikanernes kommende kostråd så ud til at bevæge sig i samme planterige retning som de canadiske, danske og nordiske kostråd (blot for at nævne nogle få), blev hurtigt erstattet af en ordentlig mavepuster. En mavepuster, der fik mig til at udstøde et ordentligt: “MAHA”. 

Make America Healthy Again? 

I 2025 blev Trump indsat som præsident i USA. Det er sikkert ikke gået din næse forbi. Han udpegede Robert F. Kennedy som sundhedsminister og det satte gang i en bevægelse, der ønsker at “Make America Healthy Again” med akronymet MAHA. Et fedt slogan, store løfter og måske lidt for voldsomme armbevægelser. Trumps administration og MAHA har i hvert fald mødt enorm kritik for deres forvaltning (nogle vil sige formøbling) af sundhedspolitikken i USA efter lidt over et års arbejde. Jeg vil ikke gå i dybden med det her, men du kan læse mere om det via de indsatte referencer (7, 8). 

Hvis vi ser på, hvad MAHA’s sundhedsagenda har været, har der været et stort fokus på at slutte krigen mod mættet fedt og sætte ind overfor ultraforarbejdede fødevarer. Ultrakort er MAHA-bevægelsen hovedfokus, at mindske indtaget af visse umættede planteolier (seed oils) som fx rapsolie eller solsikkeolie og erstatte dette med smør og oksefedt (beef tallow). Dette vender vi tilbage til. Dernæst har de fokuseret meget på at udfase visse syntetiske farvestoffer i ultraforarbejdede fødevarer og de har sikret, at det nu er muligt at tilvælge en Coca Cola sødet med rørsukker frem for glukose-fruktose-sirup. Folk, der er begejstrede for MAHA, ser dette som en kæmpe sejr. 

Min personlige holdning er, at det næppe kommer til at gøre noget som helst ved folkesundheden i USA. Måske endda tværtimod, da det skaber forvirring i forhold til, hvorfor det er sundere at spise mindre mættet fedt. Måske får det endda folk til at tro, at det nu bliver et bedre valg for sundheden at spise mere ultraforarbejdet mad uden syntetiske farvestoffer og drikke rørsukkersødet sodavand? Det er gisninger, men skulle jeg oddse på det, kan du nok fornemme, hvor jeg lægger mine penge. 

Med Trump, Kennedy og MAHA i fuld sving, begyndte jeg at frygte for, hvordan de nye kostråd ville tage sig ud. Det virkede ikke til, at den offentliggjorte baggrundsrapport ville falde i god jord. Derfor undrede det mig ikke, at den nye administration udpegede nye ernæringsfolk til at kigge ind i de nye kostråd. Det resulterede i en stor afvisning af langt de fleste forslag fra de uvildige eksperters, i min optik, ellers imponerende arbejde. Resultatet blev en helt ny rapport, flot designet hjemmeside og en ny omvendt madpyramide, der tager skarp afstand fra andre klimavenlige og planterige kostråd, du ellers ser hos andre lande (9, 10, 11). Samtidig afviste de også at fokusere på sundhedslighed for alle amerikanere og den første rapports fokus på fleksibilitet i sammensætningen af kostrådene, så det blev kulturelt tilpasset. Et slag mod den mere moderne mangfoldige tankegang. Når man vender en gammel madpyramide på hovedet, kan man vel også vende tilbage til en negligering af kulturel diversitet. 

Den omvendte pyramide

BANG! Velkommen til forsiden af ethvert medie i ind- og udland. Amerikanerne gør noget uhørt. De har vendt den gamle madpyramide, som blev afskaffet tilbage i 2011, på hovedet. Du kan tro, det sikrede omtale. Pyramiden afspejler de nye amerikanske kostråd med sloganet: “Eat Real Food”. Lusker du ind på deres nye hjemmeside dedikeret til de nye kostråd www.realfood.gov, ser du et virkelig smukt hjemmesidedesign. En imponerende branding af kostråd, jeg aldrig før har set (12). Efter den indledende fascination af designet, fandt jeg hurtigt nogle ridser i lakken. Retorikken spiller meget på et narrativ om, at den nye administration under Trump går forrest i kampen mod kroniske sygdomme. Hjemmesiden formidler, at den store forekomst af kronisk sygdom skyldes de tidligere kostråd og tidligere initiativer. Her har de indsat et billede af den mere end 30 år gamle madpyramide fra 1992. Når du dernæst scroller ned på hjemmesiden, bliver du præsenteret for løsningen. Spis rigtig mad og undgå højt forarbejdede fødevarer. En kost bestående af sunde fedtstoffer, mejeriprodukter og protein, frugt og grønt samt fuldkorn er vejen frem. Den omvendte madpyramide. Denne præsenteres med et nærmest heltelignende narrativ og en meget speciel retorik, jeg aldrig før har set fra en statslig sundhedsorganisation. 

Skulle amerikanerne følge de nye kostråd, er der uden tvivl mange, som vil opleve en bedre kostkvalitet end der ses blandt befolkningen for nuværende (13). Der er flere positive elementer i kostrådene. Fx er der bibeholdt rådene om mindre mættet fedt og de klassiske anbefalinger med at spise mere frugt, grønt og fuldkorn. Men som du nok kan fornemme, mener jeg også, at der er flere tydelige problemer med de nye kostråd. 

Den nye madpyramide har et visuelt udtryk, der ikke afspejles i de skrevne anbefalinger i rapporten bag de nye kostråd. De animalske protein- og fedtkilder fremhæves langt mere i den visuelle madpyramide end i anbefalingerne. Selvom plantebaserede protein- og fedtkilder nævnes i anbefalingerne, er de MEGET underrepræsenteret i madpyramiden. Hvis du bruger en lup, kan du lige skimte nogle bønner på toppen af en skål med ris. Det er tydeligt, at de ønsker at fremhæve animalsk protein og fedt. Og det er her, filmen knækker. De fastholder den klassiske anbefaling om ikke at få mere end 10 procent af dagens kalorier fra mættet fedt. Det er nærmest umuligt at opnå ud fra de nye anbefalinger. De anbefaler brugen af oksefedt, smør, fede mejeriprodukter og rødt kød, hvilket vil gøre det meget svært at holde sig indenfor denne ramme. Hvis ikke umuligt. 

Fuldkorn er et formidabelt fundament for en sundhedsfremmende kost. Som jeg tidligere har nævnt i min podcast Klog På Kroppen, er fuldkorn måske den mest velundersøgte fødevaregruppe. Forskningen er ret overvældende (14). Derfor ser vi det tage hovedscenen sammen med frugter og grøntsager blandt de officielle danske og nordiske kostråd (15, 16, 17). I de nye amerikanske kostråd er det faktisk også den fødevare, som tillades den største serveringsmængde (18). Hvis det er den fødevare, der anbefales at spise mest af, burde den vel tage hovedscenen i pyramiden? Nej, fuldkorn ligger helt nede i bunden og giver hurtigt et indtryk af, at det er den fødevare, der bør spises mindst af. Fuldkorn er også en fremragende kilde til kostfibre, som vi ser stærke sundhedsbeviser for i forskningen. Derfor kan det også undre én, hvorfor kostfibre kun nævnes meget kort i en lille boks under emnet “Gut health”. Efterleves kostrådene, især baseret på den visuelle madpyramide, vil det være svært at få en tilpas mængde daglige kostfibre. 

Som den gode forsker Kevin Klatt beskriver den nye madpyramide, ses der en klar intention om, at madpyramiden skal afspejle en kulhydratfattig kost (19). En kost, der er rig på kød, fede mejeriprodukter og olivenolie, mens den resterende del primært består en stivelsesfattige grøntsager, lidt frugt, meget få fuldkorn og minimalt med nødder og bælgfrugter. Det tyder på, at Kennedy og MAHA’s ideologier skinner lidt for meget igennem trods der stadig er nogle gode delelementer i rapporten bag de nye kostråd. 

Forvirrende forskningstilgang

Hvis man skulle have den trang til at dykke dybt i den nye rapport bag de amerikanske kostråd, vil man kunne finde en anderledes måde at anskue forskningen på. Jeg studsede meget over den del, hvor de beskriver, at de nedprioriterer observationsstudier og korte kliniske studier med fokus på ændring i sundhedsmarkører som fx LDL-kolesterol eller blodtryk. Modsat vil de derimod klart prioritere de langvarige kliniske studier med fokus på bestemte sundhedsudfald som fx død af hjertekarsygdomme eller kræft. Det er de dyreste og sværeste ernæringsstudier, da det tager årtier før, at sygdommene udvikles og udmunder i dødstilfælde. Studierne skal dermed løbe over rigtig mange år, før vi kan konkludere noget. Og derfor er der ikke mange af dem. Denne tilgang er bemærkelsesværdig. Det gør det utrolig vanskeligt (læs umuligt) at finde forskning, som kan lægge grundlaget for de nye råd, når de ikke vil anerkende de bedste observationsstudier og korte kliniske studier. 

Når der laves kostråd eller generelle gennemgange af forskningen på forskellige områder, vil forskere tage højde for de fordele og ulemper de forskellige forskningsstudier har. Man kigger på den samlede evidens af forskellige studier på et givet område, for derved at kunne komme frem til den bedst tilgængelige konklusion. Tag fordelene for blodtrykket ved at spise mindre salt som et godt eksempel. Mekanismestudie kunne forklare, hvordan øget saltindtag fik blodtrykket til at stige ved fx at trække mere væske ind i blodbanen (20). Kliniske studier kan vise os, at en saltreduktion medfører en blodtryksreduktion. Især blandt folk med forhøjet blodtryk. De kliniske studier har også vist, at blodtryksfaldet følger saltreduktionen tæt, hvor større reduktioner ses med de største beskæringer af det daglige saltindtag (21). Befolkningsstudier kan derimod vise os, at et lavere blodtryk ses blandt folk med lavere saltindtag og at dette er forbundet med en lavere risiko for at dø af en hjertekarsygdom (22, 23). 

Kostråd er derfor baseret primært på de store analyser af kortvarige kliniske studier, der måler på sundhedsmarkører og befolkningsstudier, som følger folks adfærd over flere år. Disse studier vægter højest i vurderingen af forskningen, og studiernes forskellige fordele supplerer hinanden rigtig godt. Derfor forvirrer den anden tilgang mig meget. I realiteten vil det betyde, at de ikke ville kunne komme med nogle anbefalinger overhovedet. Der er simpelthen ikke nok af den forskning, de vægter højest. Men måske endnu værre er det, at de kun er konsekvente med denne tilgang, når det passer deres narrativ. Endnu stort rødt flag i min bog.

Forarbejdning i forsædet

De nye kostråd slår sig på at være de første nogensinde til at sætte fokus på højt forarbejdede fødevarer. Der skal spises rigtig mad. Jeg har ikke noget imod den udmelding. Det er godt at spise mere og måske primært uforarbejdet mad (24). Grunden til, at retorikken skærer lidt i mine ører er, at de får det til at lyde som om, de tidligere kostråd specifikt rådede folk til at spise mere forarbejdet mad. Det er direkte løgn. Der er aldrig nogen kostråd, der har rådet folk til det. 

Ser vi mod Norden og de danske kostråd, har det i årevis været et råd at begrænse tilsat sukker, salt og fedt. Hvorfor? Jo, for at råde folk til at skære ned på meget forarbejdede og næringsfattige produkter. De produkter, som oftest er forbundet med negative helbredskonsekvenser, hvis de indtages i for store mængder (25). 

Hvis du har læst med her på bloggen eller hørt mine podcasts om ultraforarbejdede fødevarer, vil du vide, at jeg ærger mig over, at der mangler nuancer i debatten. Min generelle holdning er, at vi med fordel bør spise mere uforarbejdet med, men selve begrebet ultraforarbejdede fødevarer er en paraplybetegnelse, som desværre rummer en alt for bred vifte af forskellige fødevarer. Nogle fødevarer bør retvisende holdes på et minimum som fx sukkersødet sodavand og slik. Men nultolerance overfor ultraforarbejdede fødevarer vil også ramme sundhedsfremmende produkter som groft rugbrød, andre kornprodukter, visse yoghurter, tofu etc. Du kan læse meget mere i mine andre blogindlæg (26, 27). 

Så forstå mig ret. Det er ikke et dårligt råd. Mere uforarbejdet mad vil, hvis amerikanerne øger indtaget heraf, kunne lede til fordele for folkesundheden. Men deres anbefaling er unuanceret og sort-hvid-tænkende. Og med deres stærke holdninger til ultraforarbejdede fødevarer, skulle man tro, at der var solid forskning bag? Ud fra deres forskningsmæssige prioriteringer ville det betyde mange årelange kliniske studier, som kunne påvise at personer, der tildeles en kost med højt forarbejdet mad, har en overdødelighed af forskellige kroniske sygdomme? Sandheden er, at det ikke er tilfældet. Vi har ganske få korte kliniske studier med fokus på ændring i sundhedsmarkører, som de også henviser til i rapporten. Det meste forskning er dog større observationsstudier, hvor vi også ser, at det især er sukkersødet sodavand og forarbejdet kød, der er forbundet med en øget risiko for dårlige sundhedsudfald ved et højt indtag (28). 

Dette var ét af de steder, hvor deres restriktive forskningstilgang blev udstillet. Deres klare retoriske udmelding om at undgå højt forarbejdede fødevarer virker på overfladen til at være baseret på solid evidens. Under overfladen synes det tydeligt, at det er drevet mest af ideologi og helte-narrativet.

Mættet fedt vs flerumættede fedtsyrer

MAHA og Kennedy vil slutte krigen mod mættet fedt, mens de har set sig godt sure på planteolier med flerumættede (og essentielle) omega-6 fedtsyrer. Heldigvis viser de nye anbefalinger ikke direkte frarådning af planteolier, som jeg ellers frygtede inden kostrådene blev offentliggjort. Det er alligevel tæt på. De lovpriser, at fedtet fra kød, fede mejeriprodukter, æg, nødder, frø, avocado og oliven er sunde fedtsyrer. Dernæst anbefaler de at stege maden i smør, oksefedt eller essentielle fedtsyrer som olivenolie. Det er tydeligt, at der bevidst er valgt et fokus på mere mættet fedt og langt mindre på flerumættede fedtsyrer. MAHA og Kennedys ideologi har igen ført an her. Og som nævnt er det pudsigt, at de fastholder rådet om, at mættet fedt ikke bør overstige 10 procent af dagens kalorier. Jeg tror, der ville have været endnu større ramaskrig, hvis de også fjernede denne anbefaling. I min optik fremstår deres kostråd til sunde fedtsyrer bare uskarpe og forvirrende.

Kigger vi mod ernæringsforskningen, kan alle kilderne til fedt indgå i et sundhedsfremmende kostmønster. Vi behøver ikke spise fedtfattigt, men prioritere nogle fedtsyrer højere end andre. Det mest optimale synes dog at være, hvis de flerumættede fedtsyrer prioriteres mest. Der er stor forskel på fedtsyrerne i de ovenstående fødevarer. De animalske og oliven er primært en blanding af mættet fedt- og enkeltumættede fedtsyrer, mens nødder, frø og avocado primært er en blanding af flerumættede og enkeltumættede fedtsyrer. Deres forslag til fedtstoffer, som kan bruges til stegning, fik mig til at grine opgivende. Smør og oksefedt ville være dårligere valg end de flydende planteolier (som ikke bliver nævnt). Det har vi overvældende meget forskning på (29). 

Jeg har nævnt det tidligere og vil ikke gentage mig selv (for meget), men mættet fedt fra animalske fødevarer er ikke farligt i sig selv. Der, hvor det bliver problematisk, er når det fylder meget i dagskosten. Det efterlader mindre plads til flerumættede fedt fra fødevarer som nødder, frø, planteolier eller fiberrige fødevarer som fuldkorn og bælgfrugter. Kort sagt viser forskningen fordele ved at spise mindre mættet fedt, når der tages højde for tre faktorer. 

Den totale mængde mættet fedt, hvad du erstatter det med og hvor du får mættet fedt fra. Det er netop én af hovedårsagerne til, at der anbefales planterige kostmønstre verden over. Det resulterer næsten per automatik i en bedre fedtfordeling. De største og bedste studier til dato har fundet, at udskiftning af blot en smule mættet fedt fra animalske fødevarer og tropiske olier med flerumættede fedtsyrer fra plantebaserede fødevarer, er forbundet med sundhedsfordele for kredsløbet og risiko for at dø af en hjertekarsygdom (30). Omvendt er alle mættede fedtsyrer ikke helt ens. Fordelene ses ikke lige så store, når der er tale om mættet fedt fra fermenterede mejeriprodukter. Fx viser forskningen, at udskiftningen af mættet fedt fra fermenterede mejeriprodukter (IKKE smør) som fx yoghurt, ost eller kefir ikke er forbundet med lige så store fordele som fx fra smør, rødt kød eller bacon (31). Det er det væsentlige nuancer, som bliver ignoreret i de nye amerikanske kostråd. 

Protein på pladen

Da den første rapport udkom fra de uvildige eksperter, var der lagt op til, at proteingrupperingen skulle moderniseres. Du kan tro, jeg var begejstret. Deres udlæg mindede utrolig meget om min model for protein, som jeg kalder proteintrappen. Her er plantebaserede proteinkilder og fed fisk i toppen, dernæst mejeriprodukter og nederst har jeg placeret æg og forskellige kødtyper (32). Som jeg har nævnt, skulle det ikke gå sådan med de nye kostråd i USA. Og ikke nok med det, anbefaler de nu 40 til 100 procent mere protein end tidligere. 

Animalsk protein skal nu forfordeles. De argumenterer for, at det er bedre proteinkilder, fordi de har flere essentielle aminosyrer. Det er en myte, der for længst burde være begravet. Det har jeg snakket en del om i podcasten og skrevet om på min blog (33, 34, 35, 36). Desværre betyder et fokus på mere animalsk protein, at de sidegevinster, der er ved at spise flere plantebaserede proteinkilder, tabes på gulvet. Det er netop én af mine hovedpointer fra forskningslitteraturen. Det er for snævert udelukkende at kigge på protein helt isoleret. Ja, animalske proteinkilder indeholder typisk mere protein, men de har til gengæld ikke kostfibre, antioxidanter og forskellige plantestoffer, som også hædres for deres sundhedsgevinster (37). Når forskere undersøger sammenhængen mellem protein og risikoen for at dø for tidligt, er det udelukkende at spise flere plantebaserede proteinkilder, der er forbundet med et længere liv (38). 

I stedet for den gængse anbefaling på 0.8 gram protein per kg kropsvægt om dagen, anbefaler de, at man forsøger at ramme mellem 1.2 og 1.6 gram. Det er en helt relevant mængde, hvis man styrketræner eller forsøger et vægttab med en kaloriereduceret kost. Derfor hører denne anbefaling mere hjemme i sportsanbefalinger til fysisk aktive personer eller vægttabsanbefalinger. Ikke i de officielle kostråd, hvor målet er at anbefale en tilstrækkelig mængde protein til den brede befolkning. Desværre efterlever store dele af den amerikanske befolkning ikke anbefalingerne for fysisk aktivitet, mens de fleste synes at ligge på et proteinindtag omkring 1.2 gram (39, 40). Derfor synes jeg, et ekstra fokus på protein virker malplaceret. Læser man baggrundsrapport ser man også, at denne anbefaling er baseret på en “hurtig” litteraturgennemgang. Der er ikke tale om en større analyse med en kritisk vurdering af, hvor stærk forskningen på området er (41). 

Personligt styrketræner jeg meget, hvorfor jeg forsøger at ligge på 1.2 gram protein per kg kropsvægt om dagen. Så jeg er ikke afvisende over for de potentielle gevinster set fra fysisk aktivitets perspektiv. Det virker mystisk at have det med i de officielle kostråd. Min frygt er, at dette kommer til at øge mængden af proteinberigede produkter på markedet endnu mere. I hvert fald i USA. Endnu værre er, at afstanden fra folks munde til de plantebaserede proteinkilder, potentielt bliver endnu længere end hidtil grundet fremhævningen af animalsk protein og et højere proteinindtag. Der blæser ikke ligefrem klimavenlige vinde i det amerikanske.

Ideologisk tilgang forklædt i videnskab

Et af mine sidste kritikpunkter er, at sundhedsadministrationen håndhæver, at de (modsat første rapport af de uvildige eksperter…) vil sikre, at der ikke er finansielle interesser involveret. Her må jeg stille mig ret så mistroisk. Flere af forfatterne bag den nye rapport har direkte tråde til kvæg- og mejeriindustrien. Dette er i sig selv ikke et problem, at de har modtaget fondsmidler fra denne industri eller besidder forskellige industrielle poster, hvis deres forskningsmæssige tilgange og metoder lever op til de vanlige standarder. Det synes desværre ikke at være tilfældet. 

Faktisk står der direkte i rapporten, at man vil styrke kvæg- og mejeriindustrien med de nye kostråd. Så kan jeg ikke lade være med at koble disse interesser sammen med deres vage argumentation for, hvorfor mættet fedt bør frifindes og erklæres en sund fedtsyrer. Som Sundhedsminister Kennedy har udtalt sig i forbindelse med lanceringen af de nye kostråd: 

“Under president Trump we are restoring whole foods as the foundation of the American diet and ending the decades-old dogma against natural saturated fat in beef and dairy products. We will strengthen America’s ranching industry so families can choose nutrient-dense minimal processed foods. Bottom line: we cannot Make America Healthy Again without America’s farmers and ranchers.”

Ja, det taler vel for sig selv? I min optik endnu et rødt flag. 

Hvad skal du stille op med den omvendte kostpyramide?

Som en af mine forskeridoler Alan Flanagan noterede sig, følger ingen kostrådene alligevel. Det må vel være en lille trøst. Ifølge min vurdering af ernæringsforskningen, er du bedre stillet med at efterleve de danske planterige kostråd, så godt du kan. Hvis amerikanerne nu alligevel begyndte at følge kostråddene, ville det højst sandsynligt være gode nyheder for folkesundheden. Omkring 60 procent af de daglige kalorier i gennemsnitsbefolkningen kommer fra ultraforarbejdede fødevarer. Og det er ikke rugbrøddets skyld, kan jeg godt afsløre. 

Der hvor USA’s nye kostråd kommer til at have en reel indflydelse er på skolemaden i USA, forskellige fødevareprogrammer og hvad lægerne kommer til at rådgive i. Men deres branding er bare knaldgod, hvorfor det potentielt kan ende i, at folk prioritere flere ultraforarbejdede produkter tilsat protein, mere animalsk protein og færre fiberrige fødevarer. Det ville være et stort slag for folkesundheden nationalt i USA (måske globalt) og rigtig dårlige nyheder for klimaet. Jeg har set flere danske influencere, som er rigtig begejstrede for de nye amerikanske kostråd. For nogen er det vand på møllen. For sundhedsprofessionelle, der går op i ernæringsforskning som mig, er de nye kostråd og MAHA’s tilgang til sundhedsfremmende og bæredygtig kost en decideret forskningsmæssig falliterklæring. 

Jeg sidder tilbage med ærgrelse. USA skraber ufattelige mængder omtale til sig og det lykkedes også i denne omgang. Desværre tror jeg, at det kan skabe endnu større mistro til ernæringsforskningen og kostråd, når et af verdens største lande pludselig går mod strømmen og anbefaler en anderledes kostform. Ganske vist er der gode elementer, men folk læser jo ikke alt baggrundsmaterialet som jeg? Nej, de læner sig opad billedet af den nye madpyramide, som desværre ikke er retvisende for de reelle anbefalinger. 

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at USA virkelig er et cowboyland, hvor de lovløse sidder på magten. De sidder med ideologi-fyldte pistoler, hvis affyringer har taget overhånd…