LDL-kolesterol, er det overhovedet vigtigt?
Der går nærmest ikke en dag, hvor jeg støder på nyheder eller opslag på de (a)sociale medier om, at NU er LDL-kolesterol ikke længere noget, du bør bekymre dig om. Som jeg har beskrevet og snakket med forskere om i min podcast, er det måske et af de mest velunderbyggede spørgsmål inden for sundhedsforskningen (1, 2, 3).
Et forhøjet LDL-kolesterol er forbundet med åreforkalkningsrelaterede hjertekarsygdomme. Hvorfor kan jeg sige det, med så stor sikkerhed i stemmen? Jo, det kan jeg, fordi vi har mere end 200 befolkningsstudier, genetiske studier (mendelian randomization) og kliniske studier på mere end 2 millioner mennesker, der kæder forhøjet LDL-kolesterol i blodet direkte sammen med risikoen for opbygning af åreforkalkning og hjertekarsygdomme (4). Det er virkelig meget data med variabel kvalitet, men det peger i samme retning. Du bør undgå at have forhøjet LDL-kolesterol over mange år og alt andet lige, vil det give en bedre risikoprofil at få banket kolesterolet i blodet så meget ned som muligt.
Forhøjet LDL-kolesterol kan være en normal tilpasning?
I de senere år har nogle forskere slået på tromme for, at der er nogen, som måske ikke er i lige så høj risiko. Ofte ser man i kliniske forsøg, at personer på en kulhydratfattig og fedtrig kost, kan opleve store stigninger i LDL-kolesterol i blodet. Det er blandt andet derfor, at den Amerikanske Hjerteforening rangerer low-carb kost eller ketokost (primært animalsk baseret), i bunden over gavnlige kostvalg for hjertet (5). Potentielt kan en sådan kost designes mere fiberrigt og lavere på mættet fedt ved at inkludere flere stivelsesfattige grøntsager, bær, nødder, avocado, planteolier og fisk. Det er dog sjældent, at denne kostform strikkes sammen på denne måde.
Trods dette, blev der i 2021 fremlagt en hypotese om, at nogle normalvægtige personer på en low-carb diæt med utrolig højt LDL-kolesterol, kunne gå uden om denne forøgede risiko. De blev beskrevet som tynde personer, der ikke havde andre risikofaktorer end forhøjet LDL-kolesterol. De havde derimod en bestemt profil med et højt HDL-kolesterol, høj LDL-kolesterol og lavt niveau af triglycerider i blodet. En helt bestemt triade, hvor deres høje LDL-kolesterol ikke var drevet af genetikken, men deres kostvalg. Denne specifikke gruppe af personer fik tildelt begrebet Lean Mass Hyper-Responder, forkortet LMHR. Forskerne foreslog, at de ikke ser samme risiko som andre med forhøjet LDL-kolesterol, fordi de ellers er metabolisk “sunde” (6).
Hypotesen er interessant, men der manglede reelt set forskning på denne specifikke gruppe. Derfor har forskerne forsøgt i flere år at samle nok deltagere til at undersøge personer med LMHR-profilen og deres risiko for at opbygge åreforkalkning. Endelig udkom deres studie her i 2025 og det har sprængt internettet i luften (7). I hvert fald de steder, hvor jeg befinder mig. Lad os se lidt nærmere på dette studie.
KETO CTA TRIAL
100 personer med LMHR blev fulgt i et år og primært undersøgt for, om der kunne spores nævneværdige ændringer på åreforkalkningen i deres hjertekar. Helt specifikt undersøgte de non calcified plaque volume (NCPV). Det er den ustabile form for åreforkalkning, der endnu ikke er kalket til. Flere studier har fundet ud af, at det er en markør, der er stærkt forbundet med øget risiko for blodpropper i hjertet (8, 9). Forsøgspersonerne havde minimum spist en fedtrig ketokost i 2 år op til studiets start og havde et gennemsnitligt LDL-kolesterol på 6,5 mmol/l. Dobbelt så højt som det, man vil taksere som grænseværdien for raske i Danmark. Det vil sige, de betragtes som værende i højrisiko-gruppen for at udvikle hjertekarsygdomme forårsaget af åreforkalkning.
Spørgsmålet er bare, om forskerne kunne se en ændring i forsøgspersonernes ustabile åreforkalkning? Hvis de ikke udviklede nævneværdig åreforkalkning, ville man kunne spekulere om et højt LDL-kolesterol, i kontekst af et godt metabolisk helbred, måske ikke er så “farligt”? Lad os se, hvad de fandt og hvordan resultatet sammenligner sig med andre studier.
Ustabil åreforkalkning - mere eller mindre?
Efter et år oplevede cirka 90 procent af deltagerne i studiet en stigning i den ustabile åreforkalkning. Kun én deltager syntes at have et lille fald i den ustabile åreforkalkning. Resten så ingen synderlig ændring. Men hvor meget steg åreforkalkningen i gennemsnit? Det kan man faktisk ikke læse ud af studiet. Forskerne har ikke oplyst tallet på deres primære mål, som var den ustabile åreforkalkning. Dette sprængte internettet i luften og har været den største kritik af studiet. Efter et større pres fra omverdenen, oplyste hovedforskeren tallet på det sociale medie X. Tallet var 18,8 mm3. Hmm, hvad betyder det så, tænker du nok? Er det meget eller lidt? Forskerne havde forventet en gennemsnitlig stigning på 7 mm3. Den reelle stigning var derfor 2,5 gange større end forventet.
Studiet havde ingen kontrolgruppe, som havde lavt LDL-kolesterol. Det betyder, at vi ikke direkte kan sige, at stigningen var forårsaget af det høje LDL-kolesterol. I stedet for kan vi kigge efter andet forskning, der har undersøgt andre specifikke grupper og deres årlige udvikling i ustabil åreforkalkning. Det kan give os et billede af, om stigningen er stor, minimal eller ubetydelig.
Hvad viser andre studier?
Sammenligningen med andre studier kan give os et bedre billede af, hvor stor stigningen af årlig ustabil åreforkalkning personerne med højt LDL-kolesterol fra ketokost oplevede relativt til andre grupper. Her viser det sig, at det er en bekymrende stigning.
Flere studier har fundet gennemsnitlige stigninger, der er markant mindre, for personer uden sygdomme eller forhøjede sundhedsmarkører. Her ser vi en årlig stigning på 4,9 mm3 (10). Ketokosten resulterede i 3,8 gange mere åreforkalkning end den raske befolkning. En anden undersøgelse af personer med forhøjet blodtryk og LDL-kolesterol fandt en årlig stigning i NCPV på cirka 9,6 mm3. Stadigvæk kun halvt så stor stigning, som deltagerne fra keto-studiet (11). Hvis vi skal finde nogen, der ligger med lignende gennemsnit som LMHR-personer, bør vi kigge mod personer med type 2-diabetes. De er i højrisikogruppen for at udvikle hjertekarsygdomme, hvis sygdommen ikke er under kontrol. Her fandt et studie en årlig stigning på cirka 17,4 mm3 (12).
I den helt modsatte ende kan vi fremhæve et studie (DISCO-CT), som fandt en reduktion i den ustabile åreforkalkning. Her undersøgte forskere patienter med åreforkalkning i hjertets blodkar. Alle patienter modtog optimal medicinsk behandling, hvor flere patienter både fik blodfortyndende, kolesterolsænkende og blodtrykssænkende medicin. Ud over medicinsk behandling blev halvdelen af patienterne også instrueret i at følge DASH-diæten. Denne kostform har jeg tidligere talt om i min podcast (13). Den medicinske behandling alene resulterede i en reduktion af den ustabile åreforkalkning på -21,3 mm3 efter et års tid. Kombination af kost og optimal medicinsk behandling var ligeledes virkelig gavnligt. Her så patienterne et fald i den ustabile åreforkalkning på hele -51,3 mm3 (14). Det er en helt anden liga, end hvad der er observeret i de andre studier og The Keto CTA trial.
Kritikken haglede ned over studiet
Som jeg skrev indledningsvis, har studiet fået massiv kritik fra flere forskere. Det skyldes ikke så meget, at studiet generelt er af ringere kvalitet. Nej, mere det faktum, at forskerne bag studiet også er aktive på de sociale medier, hvor de i årevis har plæderet for, at LMHR er en undtagelse, når det kommer til risikoen for hjertekarsygdomme ved forhøjet LDL-kolesterol. De har skubbet et narrativ om, at LDL-kolesterol ikke altid er bekymringsværdig før, at de havde reel forskning, der kunne bakke det op. Nu hvor deres længe ventede studie har set dagens lys, virker det utrolig mistænksomt, at de ikke offentliggjorde deres primære mål for studiet med numeriske værdier. Værdier, der har vist sig at være højere end forventet og på niveau med eller højere end personer i høj risiko for hjertekarsygdomme.
Ligeledes er ordlyden i studiet også besynderlig (samt på forskernes sociale medier). De beskriver, at plaque avler plaque og det har intet med LDL-kolesterol at gøre. Men det er ikke, hvad deres studie viser. For at kunne finde en reel sammenhæng mellem LDL-kolesterol og åreforkalkning, så kræver det en kontrast i risikofaktoren. Det vil sige, at du har brug for at undersøge personer med meget lavt og meget højt LDL-kolesterol før, at der på nogen måde kan konkluderes på LDL-kolesterolets rolle i udviklingen af åreforkalkning. Det kan dette studie ikke besvare, da alle deltagerne allerede har skyhøje LDL-værdier i blodet.
Jeg kunne folde endnu mere kritik ud, men det vil jeg undlade, for at fatte mig i en eller anden form for korthed. Hvis du er nysgerrig, kan jeg anbefale nedenstående kritik. For mig var det nærmest popcorn værdig, men ja, jeg er jo også en nørd.
Videointerview af seniorforskeren, der bliver grillet en smule
